Håndlavede smykker
Design og håndværk følges ad når der udvikles smykker. Smykkedesign er tæt knyttet til udførelsen, idet model eller prototype kan være lig med det endelige smykke. Arbejdet med de ægte metaller kræver et nært kendskab til metallernes muligheder, og det er derfor nærliggende at designeren og guldsmeden arbejder tæt sammen, eller rent faktisk er den samme person.
Designer og håndværker hos Monbo er mig, Bo Kalvslund. Jeg er uddannet arkitekt, og har lært guldsmedekunsten igennem mange kurser på Ravstedhus og Center for Smykkeformgivning. Jeg har mange års erfaring med både design og håndværk.
Arbejdet med design af et nyt smykke starter ofte med en skitse – en idé der udvikles fra tanke til streg. Her er erfaring med materialerne et plus. Hvad kan lade sig gøre rent teknisk. Stort set alt kan tegnes, men materialernes beskaffenhed kan sætte nogle begrænsninger, som gør at man er nødt til at tage nogle designvalg, der rent faktisk gør det muligt at udføre idéen i praksis.
Vejen fra skitsen til metallerne kan gå via en model i voks eller cibatool (en form for kunsttræ). I disse materialer kan man skære eller fræse en prototype/model som efterfølgende kan omsættes til metal ved hjælp af støbning.
Der findes følgende støbemetoder:
- Sandstøbning
- Cire Perdue (lost wax eller tabt voks)
- Slyngestøb
- Vakuumstøb
- Styrtstøbning
Jeg bruger både sandstøbning og cire perdue (vakuum støbning og styrtstøbning). Vakuumstøbning består i at gipsformen, som voksmodellen er brændt ud i, sættes under vakuum for at det smeltede metal kan trænge ud i alle kroge. Ved slyngestøb sker dette ved hjælp af centrifugalkraften der tvinger metallet ud i selv de tyndeste detaljer. Ved styrtstøbning hældes metallet i formen, og her er det vigtigt med luftkanaler for at metallet til små detaljer ikke lukkes ude af eventuelt fanget gas/luft.
Ved traditionelle guldsmedeteknikker udføres smykket ved savning, lodning og filning. Disse teknikker kan også kombineres med støbte detaljer, som f.eks. en blomst eller lignende, som loddes sammen med f.eks. en smedet ringskinne.
Håndlavede smykker kan således fremstilles på forskellig vis, og selv om teknikken og metallernes egenskaber tæller, så er det næsten kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan fremstilles i guld, sølv og bronze.
