El toro er en ny vinprop støbt i bronze. Bronzen er oxyderet og partielt blankpoleret. Herved opstår en flot kontrast mellem den dybsorte oxydering og bronzens varme glød

Tyren er et kraftfuldt dyr. Vinproppen udtrykker med de markante horn og sit karakteristiske materiale, kraft og saft som gode vine fra sydens sol.

“His bulls are real bulls; bulls, not oxen, but wild creatures, vibrant with life and with incalculable strength; proud, courageous animals with ferocious impulses” – Jamie Sabartés.

Kunstneren der henvises til i citatet, er Pablo Picasso. Picasso var optaget af myten om Minotauruos. Minotauros var et sagnvæsen halvt tyr halvt mand der levede i labyrinten ved Knossos på Kreta. Et af Picassos billeder hedder: The Minotaur, the Sculptor, and Two Young Women Wassailing, 1933. Billedet forestiller Minotauros der drikker i selskab med en billedhugger og to unge kvinder.

Sydens sol og temperament kan vi i det kolde nord møde gennem kunsten og vinen. Tyrens kraftfulde væsen er gengivet i vinproppen. Håber den kan klæde en ligeså kraftfuld og elegant vin du måtte nyde i selskab med nogen du holder af.

Læs mere om vinprop: El toro – vinprop i bronze.